Pengesedler og bekæmpelse af forfalskninger

Alle lande har lovbestemmelser, der begrænser brugen af pengesedler som illustration. Falskmøntneri er en forbrydelse. Begrænsningerne varierer fra land til land, og i nogle lande er det overhovedet ikke tilladt at bruge en pengeseddel som illustration, ikke engang i kunstnerisk eller reklamemæssigt øjemed. Selv i lande, som i begrænset omfang tillader brugen af pengesedler som illustration, er der klare regler og krav. Dette websted indeholder oplysninger om brug af pengesedler som illustration og links til landespecifikke websteder.


Selv om det samlede økonomiske tab for samfundet som følge af falskmøntneri generelt er begrænset, indebærer tilstedeværelsen af falske penge et tab for de personer eller virksomheder, der modtager dem, fordi der ikke er nogen, der refunderer deres tab. Falske penge kan også undergrave tilliden til betalingsvæsenet, da borgerne bliver usikre på, om de skal acceptere kontanter som betalingsmiddel.

Central Bank Counterfeit Deterrence Group (CBCDG) har ansvaret for dette websted. CBCDG har udviklet et system til detektering af falske pengesedler kaldet Counterfeit Deterrence System (CDS), som skal gøre det vanskeligere at bruge pc'er, udstyr til digital billedbehandling og software til at fremstille falske pengesedler. Producenter af hardware og software har frivilligt installeret teknologien i deres produkter, hvilket forhindrer, at pc'er og udstyr til digital billedbehandling kan bruges til at kopiere eller gengive billeder af beskyttede pengesedler. Teknologien er ikke i stand til at spore brugen af pc'er eller udstyr til digital billedbehandling.

Klik på en region på kortet, eller vælg en region, et land eller en valuta fra en af rullemenuerne for at få nærmere oplysninger om et bestemt land eller valuta.

1.

Regioner

Vælg en region fra listen, eller klik på kortet.
 

Valuta

Lande

Sprog

SGD – singaporedollar Singapore Engelsk

Ansvarlig myndighed

Kontakt

Link

Monetary Authority of Singapore Monetary Authority of Singapore
Currency House
109 Pasir Panjang Road
Singapore 118536
Tlf.: +65 63494660 (Muthusamy Silvarajoo)
+65 63494639 (Goh Hai Seng)
Fax: +65 63494700
Betingelser for tilladelse

Generelt om gengivelse af pengesedler

Gengivelser af pengesedler eller mønter skal bibeholde og må på ingen måde skade pengesedlernes eller mønternes værdighed, integritet eller gode ry. De må heller ikke under nogen omstændigheder kunne forveksles med ægte pengesedler eller mønter.

Gengivelser af pengesedler eller mønter:

  • må ikke forvanske billeder af præsidenten eller andre nationale symboler
  • må ikke fremstå på en måde, der kan virke krænkende eller strider imod almene hensyn
  • skal fremstilles af et materiale, der let og uden skyggen af tvivl kan skelnes fra mønter, papir- og plastiksedler.

Trykt gengivelse

Trykte gengivelser af pengesedler:

  • må fremstilles som en forstørret eller en reduceret gengivelse af pengesedlen, hvis de mindst forstørres til 150 pct. eller i reduceret størrelse udgør mindre end 60 pct. af både længde og bredde af den originale pengeseddel
  • skal gengives i de rette proportioner, uanset om de gengives forstørret, i reduceret størrelse eller skråtstillet
  • må vises fra forskellige vinkler. Når hele sedlen afbildes lige forfra, skal der dog på tværs af gengivelsen påtrykkes ordet "SPECIMEN" i sorte, fede bogstaver. Bogstaverne må ikke dække dele af portrættet
  • må kun være trykt på én side (dvs. at der på gengivelsens bagside ikke må være trykt noget, der kan give det indtryk, at der er tale om en ægte pengeseddel).

Elektronisk gengivelse

Elektroniske gengivelser af pengesedler:

  • skal gengives i de rette proportioner, uanset om de gengives forstørret, i reduceret størrelse eller skråtstillet
  • må vises fra forskellige vinkler. Når hele sedlen er afbildet lige forfra, skal der dog på tværs af gengivelsen stå ordet "SPECIMEN" i sorte, fede bogstaver. Bogstaverne må ikke dække dele af portrættet.